I dag foreslår Kommissionen nye EU-dækkende regler for emballagetackle denne konstant voksende kilde til affaldog forbrugernes frustration. I gennemsnit genererer hver europæer næsten 180 kg emballageaffald om året. Emballage er en af de største brugere af nye materialer, da 40 % af plastik og 50 % af papir, der bruges i EU, er bestemt til emballage. Uden handling ville EU se en yderligere stigning på 19 % i emballageaffald i 2030, og for plastemballageaffald endda en stigning på 46 %.
De nye regler har til formål at stoppe denne tendens. For forbrugerne vil de sikregenanvendelige emballagemuligheder, slippe af med unødvendig emballage, grænseoverpakning, og giveklare etiketterfor at understøtte korrekt genbrug. For industrien vil de skabenye forretningsmuligheder, især for mindre virksomheder, mindske behovet forjomfruelige materialer, der øger Europas genbrugskapacitet samt gør Europa mindre afhængig af primære ressourcer og eksterne leverandører. De vil sætte emballagesektoren på sporetklimaneutralitetinden 2050.
Kommissionen bringer også klarhed over for forbrugerne og industrienbiobaseret, komposterbar og bionedbrydelig plast: Angivelse af, til hvilke anvendelser sådan plast er virkelig miljøvenlig, og hvordan de skal designes, bortskaffes og genbruges.
Forslagene er centrale byggesten i European Green Deals handlingsplan for cirkulær økonomi og dens mål om at gøre bæredygtige produkter til normen. De reagerer også på specifikke krav fra europæere som udtrykt på konferencen om Europas fremtid.
Forebyggelse af emballagespild, fremme af genbrug og genopfyldning og gøre al emballage genanvendelig inden 2030
Den foreslåede revision af EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald har tre hovedformål. For det første for at forhindre dannelsen af emballageaffald: reducer det i mængde,begrænse unødvendig emballageogfremme genbrugelige og genopfyldelige emballageløsninger. For det andet, for at øge genbrug af høj kvalitet ('lukket kredsløb'): fabrikatal emballage på EU-markedet genanvendeligpå en økonomisk levedygtig måde inden 2030. Og endelig for at reducere behovet for primære naturressourcer og skabe et velfungerende-marked for sekundære råvarer,øge brugen af genbrugsplasti emballage gennem obligatoriske mål.
Det overordnede mål er atreducere emballageaffald med 15 %inden 2040 pr. medlemsstat pr. indbygger sammenlignet med 2018. Dette ville føre til en samlet affaldsreduktion i EU på omkring 37 % sammenlignet med et scenarie uden at ændre lovgivningen. Det vil ske igennembegge genbrug og genbrug.
At fostregenbrug eller genopfyldaf emballage, som er faldet stejlt i de sidste 20 år, bliver virksomheder nødt til at tilbyde en vis procentdel af deres produkter til forbrugerne i genanvendelig eller genopfyldelig emballage, for eksempel takeaway-drikke og måltider eller e-handelsleverancer. Der vil også være en vis standardisering af emballageformater og klaremærkning af genbrugsemballage.
At adressereklart unødvendig emballage,visse former for emballage vil blive forbudt, f.eks. engangsemballage- til mad og drikke, når den indtages på restauranter og caféer, engangsemballage til frugt og grøntsager, miniature shampooflasker og anden miniatureemballage på hoteller.
Mange tiltag har til formål at lave emballagefuldt ud genanvendelig i 2030. Dette inkludereropstilling af designkriteriertil emballering; skabeobligatoriske depositumretursystemertil plastflasker og aluminiumsdåser; og gøre det klart, hvilke meget begrænsede emballagetyper der skal være komposterbare, så forbrugerne kan smide disse til bioaffald.
Der vil også væreobligatoriske satser for genbrugsindhold, som producenterne skal medtage i ny plastemballage.Dette vil hjælpe med at omdanne genanvendt plast til et værdifuldt råmateriale – som allerede vist af eksemplet med PET-flasker i forbindelse med-engangsplastikdirektivet.
Forslaget viludrydde forvirringpå hvilken emballage der hører til hvilken genbrugsspand. Hvert stykke emballage vil bære en etiket, der viser, hvad emballagen er lavet af, og i hvilken affaldsstrøm den skal gå. Affaldsbeholdere vil bære de samme etiketter. De samme symboler vil blive brugt overalt i EU.
Inden 2030 vil de foreslåede foranstaltninger bringe drivhusgasemissionerne fra emballage ned til 43 millioner tons sammenlignet med 66 millioner, hvis lovgivningen ikke ændres – reduktionen er omtrent lige så stor som Kroatiens årlige emissioner. Vandforbruget ville blive reduceret med1,1 millioner m3. Omkostningerne ved miljøskader for økonomien og samfundet vil blive reduceret med 6,4 milliarder euro i forhold til basislinjen for 2030.
Engangsemballageindustrier- bliver nødt til at investere i en overgang, menden samlede økonomiske og jobskabende virkning i EU er positiv. Alene fremme af genbrug forventes at føre til mere end 600.000 job i genbrugssektoren i 2030, mange af dem hos lokale små og mellemstore virksomheder. Vi forventer megetinnovation inden for emballageløsningergør det praktisk at reducere, genbruge og genbruge. Foranstaltninger forventes også at spare penge: hver europæer kan spare næsten 100 euro om året, hvis virksomhederne omsætter besparelser til forbrugerne.
Rydder op for forvirring omkring biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast
Brugen og produktionen af biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast er støt stigende. En række afbetingelser skal være opfyldt, for at disse plastik har positive miljøpåvirkninger, snarere end at forværre plastikforurening, klimaændringer og tab af biodiversitet.
Kommissionens nye rammer præciserer, på hvilken måde disse plastik kan indgå i en bæredygtig fremtid.
Biomasse bruges til at producere biobaseret plastskal være bæredygtigt fremskaffet uden skade på miljøet og i overensstemmelse med princippet om "cascading use of biomasse": producenter bør prioritere brugen af organisk affald og-biprodukter som råmateriale. For at bekæmpe greenwashing og undgå at vildlede forbrugere er producenterne desuden nødt til at undgå generiske påstande om plastprodukter som "bioplastik" og "biobaseret". Når producenterne kommunikerer om biobaseret indhold, skal producenterne henvise til den nøjagtige og målbare andel af biobaseret plastindhold i produktet (f.eks.: 'produktet indeholder 50 % biobaseret plastindhold').
Biologisk nedbrydelig plastskal behandles med forsigtighed. De har deres plads i en bæredygtig fremtid, men de skal rettes mod specifikke applikationer, hvor deres miljømæssige fordele og værdi for den cirkulære økonomi er bevist. Biologisk nedbrydelig plast bør på ingen måde give en tilladelse til at affalde. De skal også mærkes for at vise, hvor lang tid det vil tage at nedbryde dem, under hvilke omstændigheder og i hvilket miljø. Produkter, der sandsynligvis vil blive henkastet affald, herunder dem, der er omfattet af-engangsplastikdirektivet, kan ikke hævdes at være eller mærkes som biologisk nedbrydelige.
Industrielt komposterbart plastbør kun bruges, når de har miljømæssige fordele, de ikke påvirker kvaliteten af komposten negativt, og når der er et ordentligt indsamlings- og behandlingssystem for bioaffald på plads. Industrielt komposterbar emballage vil kun være tilladt til teposer, filterkaffepuder og -puder, frugt- og grøntsagsklistermærker og meget lette plastikposer. Produkterne skal altid angive, at de er certificeret til industriel kompostering i overensstemmelse med EU-standarder.
Næste trin
Forslaget om emballage og emballageaffald vil nu blive behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure.
De politiske rammer for biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast vil styre det fremtidige EU-arbejde med dette spørgsmål, for eksempel krav til økodesign for bæredygtige produkter, finansieringsprogrammer og internationale diskussioner. Kommissionen opfordrer borgere, offentlige myndigheder og virksomheder til at bruge denne ramme i deres politik, investerings- eller købsbeslutninger.
Baggrund
Varer har brug for emballage for at være beskyttet og sikkert transporteret, men emballage og emballageaffald har en betydelig indvirkning på miljøet og brugen af nye materialer. Mængden af emballageaffald vokser, ofte i et hurtigere tempo end BNP. Emballageaffald er steget med mere end 20 % i løbet af de sidste 10 år i EU og forventes at stige med yderligere 19 % frem til 2030, hvis der ikke gøres noget.
Biobaseret, bionedbrydeligt og komposterbart plastik dukker op i vores daglige liv som alternativer til konventionel plast. Borgerne kan finde dem for eksempel inden for emballage, forbrugsvarer og tekstiler samt andre sektorer. Da de kaldes 'bio', har forbrugerne en opfattelse af, at de nødvendigvis er gode for miljøet. Dette er dog kun sandt i et vist omfang.
Dagens pakke, der tager fat på disse spørgsmål, følger den første pakke af cirkulær økonomi, der blev vedtaget i marts 2022. Den omfattede den nye forordning om økodesign for bæredygtige produkter, EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler og foreslåede nye tiltag, der skal styrke forbrugerne og sætte dem i stand til at spille en større rolle i den grønne omstilling.
